Dorte Toft i begejstringsrus – Smider tøjet for Verdensfortællerne

Det startede med den lettere afklædte Evelyn Stevenson, som var så begejstret for Verdensfortællerne, at hun smed det meste af sit tøj.
(Der cirkulerer en teori på interwebben om, at den gode miss Stevenson solgte sit tøj blot for at kunne købe bogen, men da den kun koster kr. 249 er det næppe tilfældet).
Den litteratur-interesserede Evelyn istemte et “That’s true” komplet med klappende hænder og et blåt(?) hjerte, da jeg tweetede om Litteratursidens flotte anmeldelse af Verdensfortællerne.
(Jeg er ikke helt sikker på signifikansen af et blåt hjerte, men måske er miss Stevenson af royal afstamning?)

Frøken Stevenson, en begejstret læser
Har solgt alt sit tøj – selv sin bedste blazer 
For at skrabe penge til bogkøb sammen
gode bøger elsker hun, madammen

På Facebook tilsluttede Dorte Toft sig rosen af Verdensfortællerne med et “Jamen, den ER god!”
Tilsyneladende kunne hun godt forstå, at miss Stevenson smed tøjet i begejstring. Jeg bad derfor Dorte om et fan-tweet magen til miss Stevensons.
Nu er Dorte jo mest kendt for sit grundige og ihærdige journalistiske arbejde ifm. afsløringen af Stein Baggers fusk med IT-Factory, så jeg regnede ikke med at høre fra hende.
Men, men, men.
Dorte var så grebet af begejstringen for Verdensfortællerne, at hun ikke kunne beherske sig selv; fluks fremsendte hun nedenstående nøgenportræt:

Jeg kommer i øvrigt til BogForum den 10. – 12. November, hvor jeg vil fortælle om Verdensfortællerne samt opfølgeren, som jeg er begyndt at skrive.
Det sker fredag 10. november kl. 15.35 og søndag 12. november kl. 14.35 på Science Fiction Cirklens stand.
Jeg håber at se dig, men gå nu ikke totalt nøgen-amok i begejstring over Verdensfortællerne. Du kan blive arresteret for forstyrrelse af den offentlige
ro og orden …
Vi ses!