Hands-on descriptions of implementing IPv6, DNSSEC, HTTPS and other goodies on your webserver

The Internet Society has since 1992 worked to “promote the open development, evolution and use of the Internet for the benefit of all people throughout the world”, as it says in it’s mission.

As part of this mission, the Internet Society are promoting modern, secure and open internet standards; in recent years standards such as IPv6, DNSSEC and HTTPS.

In 2020, we decided to provide training for their different chapters’ members in order to raise awareness of these standards and spread the knowledge among the internet community.

I was so lucky to be selected together with Karima Saini for training as members of the Internet Society’s UK chapter
and on May the 8th, we participated in an online course conducted by Dan York, Director for web strategy and project leader for Open Standards Everywhere.

As part of the Internet Society’s adherence to openness, you can see the course here. (It is also available in Spanish and French).

Documentation for upgrading web servers
Dan and his colleagues at the non-profit organisation have done a great job to help as many as possible to start upgrading personal/organisations’/companies’ web servers to modern and safe standards.

Jump over to Github and read the extensive documentation. You don’t have to read it all, you can focus on the documentation for the web server(s) you are using in your organisation. There’s descriptions for Apache and Nginx web servers, both with or without a Content Delivery Network (CDN).

Four reference servers
There’s even 4 reference servers, an Apache webserver, an Apache webserver with CDN, an nginx webserver and an nginx webserver with CDN.

Where to start?
You can get an idea what the current state of your website is with regards to using the recommended internet standards. The Dutch internet.nl have a comprehensive test of your web server’s setup for IPv6, signed domain names (DNSSEC), secure connection (HTTPS) and different security options.
You simply enter the name of your domain and you will get a percentage score for your web server. The closer to 100% the better. Don’t be too worried if your web server is far from 100%. Many are. The good news is that you also get a comprehensive report telling you in which areas your website is lacking. Combined with the Github-documentation from Internet Society, you can start to plan the necessary upgrades to your web servers.
internet.nl does not test for HTTP/2, but here you can use http2.pro to test your site.

IPv6 should be supported by hosting providers, but isn’t always
When planning upgrades to the UK server, it quickly became apparent that real life is always a bit messier than a course environment.
Firstly, the UK chapter-server is running on a server with other services and sites so the changes had to be applied by a system administrator and some of them had to be coordinated with the other sites and services, which limited the changes we could make. The system administrator, Christian de Larrinaga, was very helpful in doing the assessment and carry out the necessary changes that could be applied without disrupting other services and sites.
Secondly, some of the necessary changes were even out of Christian de Larrinaga’s hands. For example, the chapter’s website was not deemed IPv6-ready even though the web server got an IPv6-address. However, because the name servers do not have IPv6 addresses, this affected overall assessment.

The name servers are hosted by OpenSRS and Christian de Larrinaga is in dialogue with OpenSRS, trying to persuade them to upgrade their name servers to IPv6. Many of the other chapters have experienced similar challenges with providers who are not ready for IPv6.

Didn’t make it to Hall of Fame
We didn’t make it to the Hall of Fame for websites with a 100% test score on internet.nl, but did manage to improve the UK chapter’s score from 50% to 55%. So there’s still room for improvement. As there is for this website …

Flere vidnesbyrd om Cambridge Analytica og demokrati-disruption

Jeg har haft lidt travlt i denne uge grundet et hacket website og en truende deadline, men her er en opsummering af ugens begivenheder, der relaterer sig til SCL/Cambridge Analytica, Facebook og Fake News.
Der var tre parlamentshøringer i denne uge; to i UK og en i Canada.

Aggregate IQ – softwareleverandøren til Cambridge Analytica

Den mest interessante høring fandt sted i det canadiske parlament i tirsdags 24. april.
Det var det canadiske parlaments komite om informationsadgang, privacy og etik, der havde besøg af stifterne af Aggregate IQ. Aggregate IQ har leveret software til SCL/Cambridge Analytica samt stået for placeringen af Facebook-annoncer for de tre britiske Brexit-kampagner Vote.Leave, Be.Leave og Veterans for Britain samt nordirske Democratic Unionist Party (DUP) som også støttede et Brexit.
Der har længe været mistanke om, at selvom de tre Brexit-kampagner officielt var uafhængige af hinanden, så har de koordineret deres kampagner, inklusive annonceringer. Ved at have tre kampagner kunne der bruges flere penge end hvad den britiske valglov foreskriver for een kampagne.
Som det ses af nedenstående lille klip, jeg lavede fra høringen tirsdag 24. april, så er der stærke indicier for en koordinering mellem kampagnerne.

Ovenstående klip er nok de 5 minutter, hvor Aggregate IQs CEO Zackary Massingham sagde mest. I den øvrige 2 timer lange høring var det mest “I can’t speak to that” eller “I don’t know” som var hans foretrukne ytringer. COO Jeffrey Silvester (tv. i videoen) havde langt bedre talegaver, men det formåede ikke at overbevise de canadiske komite-medlemmer. Blandt andet formåede Aggregate IQ ikke rigtigt at belyse, hvorfor de i mange sammenhænge blev omtalt som SCL Canada, selvom de hævder, at de var et uafhængigt selskab.
Komite-formanden afsluttede seancen med et “something doesn’t smell right”

Bonusinfo: En Saudiarabisk og dansk forbindelse til Brexit?
Aggregate IQ har også udført arbejde for nordirske DUP til et beløb af £32.000. Der gemmer sig i øvrigt (endnu en) fantastisk historie, når det gælder DUP og Brexit. Den canadiske komite kom ikke ind på den sag, men DUP spenderede hele £425.000 på sin Brexit-kampagne. Der var i lang tid undren over, hvor DUP fik de mange penge fra, men det er via gedigent gravearbejde kommet frem, at pengene kommer fra The Constitutional Research Council. Vi ved ikke så meget om The Constitutional Research Council, men formanden er Richard Cook, der tidligere har stillet op til det skotske parlament for de Konservative.
Og, nå ja, DUP er parlamentarisk grundlag for Theresa Mays konservative regering. Det ved DUP godt, så vi skal nok ikke forvente en tilbundsgående undersøgelse af DUPs finansiering.
Hvor Richard Cook og “Rådet for Forfatningmæssig Forskning” har fået £425.000 til at donere til DUP står hen i det uvisse, men i 2013 etablerede Richard Cook en Wealth Management Fund kaldet Five Star Management. Og nu bliver det altså mærkeligt, så hold fast.
Five Star Management fokuserede på Mellemøsten og det er måske ikke så mærkeligt, at 75 procent af fonden var ejet af en Saudiarabisk rigmand. Men når hans navn var Prince Nawwaf bin Abdul Aziz og han var tidligere chef for Saudiarabiens efterretningsvæsen samt far til den Saudiarabiske ambassadør i UK, så bliver det hurtigt interessant. Five Star Management lukkede ned efter kun et år; i 2014.
Den tredje partner i firmaet var danskeren Peter Hæstrup. Han oplyser til OpenDemocracy, at firmaet aldrig rigtigt kom igang:
“We had a lot of good talks, a lot of good dinner but we never got started on the business. We did not want to do business the way the Saudis did”
I 1990’erne var Peter Hæstrup i øvrigt involveret i Purulia-våbendroppet i Indien:
“In December 1995, a consignment of 548 Bulgarian AK-47 rifles, 11.3 tonnes of ammunition, 165 rocket launchers and a quantity of anti-tank weapons were parachuted from a low-flying Russian-made AN-26 plane over Purulia in West Bengal state. The arsenal was intended for a violent Hindu cult opposed to West Bengal’s provincial communist government.”
Der var både en dansker og en britisk ex-SAS mand med i flyet.
Ja, det lyder som plottet i en dårlig b-film, men det fandt altså sted og er stadig årsag til lidt gnidninger mellem Danmark og Indien:
Hæstrup har fortalt Opendemocracy, at han ikke gjorde noget galt dengang:
“If I had done anything wrong, the police would have come for me. I was working on the right side that time. When you were working in the intelligence service you have to be on the right side”

Dr. Spectre i Parlamentet
Nå, det var lidt af et sidespring. Der er mange af den slags afledte historier ifm. Cambridge Analytica-sagen.
Samme dag som AIQ aflagde vidnesbyrd i det canadiske parlament, var der en relateret høring i den britiske parlamentsgruppe, der ser nærmere på Fake News-fænomenet og dermed hele Cambridge Analytica-historien. Komiteen havde besøg af Aleksandr Kogan, der var manden som via sit firma Global Science Research (GSR) indsamlede de mange millioner Facebook-brugeres data og solgte dem til Cambridge Analyticas moderselskab SCL.
Han sagde blandt andet, at Cambridge Analyticas tidligere CEO Alexander Nix løj overfor parlamentskomiteen, da Nix benægtede at have modtaget data fra GSR.
Ifølge Kogan kan man heller ikke altid stole på Christopher Wylie, “han opdigter mange ting”. Christopher Wylie var den tidligere Cambridge Analytica-ansatte, der i marts måned fik Cambridge Analytica-historien til at eksplodere i medierne efter mere end et år, hvor en utrættelig Carole Cadwalladr stædigt forfulgte historien. Christopher Wylie aflagde tidligere vidnesbyrd for den britiske parlamentskomite.
Det har jeg skrevet (meget) om i en tidligere blog.
Som en kuriøs detalje fortalte Kogan også, at han havde taget navneforandring til Spectre for at hylde lys og videnskab, da han blev gift. Spectre skal forstås som lys-spektrum og havde ikke noget at gøre med forbryderorganisationen Spectre fra Bond-filmene. Kogan sagde, at han ikke kendte til Spectre i Bond-sammenhæng.
Du kan se hele Aleksandr Kogans vidnesbyrd her

Facebook sender teknokrat til politkere der ønsker at tale demokrati

Nogle dage senere var formanden for den britiske parlamentskomite frustreret over en anden høring. Ligesom hans canadiske kollega havde været nogle dage tidligere. Det var Facebooks CTO (Chief Technology Officer) Mike Schroepfer, som var anledning til den britiske komite-formands frustration. Parlamentskomiteen har i flere omgange bedt Mark Zuckerberg om at komme og svare på komiteens spørgsmål, men han har for travlt og sendte i stedet sin overordnede tekniske leder. Mødet mellem CTO’en og parlamentarikerne var ikke særligt tilfredsstillende. Der var tæt på 40 spørgsmål som Facebook CTOen ikke kunne svare på, så nu har den britiske parlamentskomite for fjerde gang spurgt om Mark Zuckerberg ikke vil komme forbi London.
(Zuck må gerne bruge mit gæsteværelse, hvis AirBnb er fuldstændigt overbooket i London):

Du kan se hele den 4 timer og 45 minutter lange session nedenfor (bare rolig; jeg tracker dig ikke for at checke, om du ser det hele :-))

I mellemtiden rumler personprofileringen lystigt videre. Husk på, at det her langt fra kun handler om Facebook og Cambridge Analytica.
Du kan eventuelt læse Thomas Bækdahls gode pointer fra sidste måned, og fundere over, hvad endemålet med profileringen egentlig er, mens du lytter til A Tribe Called Red:
” … to be exploited
Even themselves, mining their spirits into souls, sold
until nothing is sacred not even themselves”

Som du nok kan se, så har jeg geninstalleret mit website efter det blev hacket kort efter jeg var i Radio24syv søndag 22.april og tale om SCL/Cambridge Analytica. Jeg havde også lige skrevet min lange blog om personkredsen bag virksomhederne. Formentlig et sammentræf, men det er anden gang mit website hackes i løbet af nogle få uger. Første gang var efter jeg havde skrevet teasers om relationerne mellem SCL/Cambridge Analytica og UK MoD, Pentagon, israelske Black Cube, Erik Prince, Palantir og andre forbindelser som mange medier stadig ikke nævner, ligesom jeg havde været i P1 Orientering og fortalt om nogle af de sammenhænge. Min hostingprovider kan ikke give de eksakte tidspunkter for hvornår mit site blev hacket, men hack nummer to skete efter weekenden og inden tirsdag eftermiddag. Iflg. mine logfiler har der været mange besøgende fra UK, USA, Danmark, Rusland og Uzbekistan i det tidsrum. Jeg kan nok ikke bruge den information til meget, da IP-adresser kan spoofes og geolokation kamoufleres.

Nye vidnesbyrd om Cambridge Analytica, Fake News og information som våben

Cambridge Analyticas tidligere CEO Alexander Nix præsenterer personprofilering. Læg mærke til firmanavnene bag ham. Facebook er blot een af mange datakilder til personprofilering.

Det har været nogle hektiske uger siden The Guardian og The New York Times brød historien om whistlebloweren Christopher Wylie, der dokumenterede Cambridge Analyticas indsamling og anvendelse af 50 87 millioner Facebook-brugeres data (plus data fra andre kilder – det handler ikke kun om Facebook-data) til personprofilering. Trump-kampagnen anvendte personprofileringen  til at skræddersy politiske budskaber til den enkelte vælger om at stemme på Trump – eller undlade at stemme på Hillary.

Whistleblowere og tidligere ansatte taler ud
Cambridge Analytica-historien har rumsteret i mere end et år, men Christopher Wylies vidnesbyrd har skabt fornyet interesse for sagen. Det var dog på et hængende hår, at historien overhovedet kom ud grundet Facebooks trusler om retssag. Da Chris Wylie stod frem, blev andre whistleblowers inspireret til at stå frem – med navns nævnelse eller som anonyme kilder. Resultatet er så mange historier, vinkler og spor, at de ikke er blevet fulgt op af medierne.
I denne uge var det en anden tidligere Cambridge Analytica-ansat, Brittany Kaiser, der fortalte britiske parlamentarikere om sit arbejde for Cambridge Analytica ifm. Brexit-valget og andre valgkampagner.
Ugen bød også på offentliggørelsen af en række opsigtsvækkende interviews med ledende folk fra SCL og Cambridge Analytica, som en propaganda-forsker mente var i offentlighedens interesse og derfor videregav hun dem til den britiske parlamentskomite, der ser nærmere på fake news-fænomentet.

Jeg vil prøve at opsummere nogle af de vigtige historier, som hidtil er druknet i dækningen af Facebooks rolle i Cambridge Analytica-historien, men først lidt baggrund. (Det her er en rimelig lang blog, så jeg har indlagt en lille pause-video sådan cirka midtvejs).

Profileringseksperters advarsel kom for sent
Jeg skrev om personprofilering vha. data for et års tid siden, inspireret af den fremragende og ihærdige Guardian-journalist Carole Cadwalladrs første artikler om det på det tidspunkt ukendte firma Cambridge Analytica. Min research førte mig bl. a. til Cambridge Universitet, hvor forsker-pionererne bag den psykologiske profilering hjertens gerne ville fortælle om deres metoder i modsætning til Cambridge Analytica. Michal Kosinski, David Stillwell og Vesselin Popov har i lang tid forsøgt at få en offentlig debat om deres metoder, da de frygter at regeringer og selskaber vil anvende dem i det skjulte.
Den frygt har vist sig at være berettiget.
Jeg fik også talt med Aleksandr Kogan, der var manden som indhøstede de mange millioner Facebook-brugeres data.
Jeg skrev en række artikler til et tema om personprofilering vha. data og propaganda i Prosabladet i maj 2017. Psykologisk krigsførelse med Facebook blev titlen på den indledende artikel.
Da jeg ligesom forsker-pionererne ser personprofilering som en meget væsentlig historie som alle borgere i et demokrati bør kende, skrev jeg også en kronik i Politiken og en kommentar i Ræson. Hverken kroniken eller Ræson-kommentaren skabte dog den store interesse for sagen. (Måske var der X Faktor eller en genudsendelse af Matador i fjernsynet 😉 )

Ejerkredsen bag SCL og Cambridge Analytica
For et år siden var det mest selve profileringen vha. data, nøjagtigheden ved metoden og Cambridge Analyticas rolle i det amerikanske præsidentvalg som jeg var interesseret i. Jeg fik dog også kigget lidt på folkene bag Cambridge Analytica og moderselskabet SCL Group, men ikke meget.
Nu hvor sagen er blusset op igen, har jeg haft lejlighed til at se nærmere på mændene bag selskaberne. Det er ligeså interessant som den detaljerede personprofilering samt anvendelsen af hacking og infiltrering af modstanderkampagner, som virksomhederne selv udfører eller får private efterretningsfirmaer til at stå for.
Mændene bag Cambridge Analytica og SCL Group er del af det britiske establishment.
Det er Old Etonians i form af stifteren af SCL Group Nigel Oakes, hans yngre bror Alexander Oakes, den nu forhenværende CEO for Cambridge Analytica Alexander Nix, samt Nix’ erstatning, men nu også forhenværende Cambridge Analytica-CEO,  Alexander Tayler (jeg har stadig ikke fundet ud af, hvorfor der er så mange Alexanderer i denne historie).
Lederen af Cambridge Analyticas politiske division Mark Turnbull læste filosofi på Cambridge Universitet. Inden Mark Turnbull kom til Cambridge Analytica arbejdede han bl.a. for Bell Pottinger, der fik en halv milliard dollars for propaganda-arbejde i Irak, hvor Bell Pottinger bl.a. producerede videoer som foregav at være fra islamistiske oprørere. Det skulle angiveligt være for at kunne spore, hvem i den irakiske befolkning, der så den slags videoer (Bell Pottinger er siden kollapset efter en kampagne med racistiske undertoner i Sydafrika).
Det tidligere konservative parlamentsmedlem Jonathan Peter Marland, nu Lord Marland og medlem af det engelske House of Lords, er blandt aktionærerne i SCL Group. Lord Marland har tidligere været kasserer i det konservative party.
Den tidligere forsvarschef og handelsminister under Thatcher-regeringen Sir Geoffrey Pattie var stiftende bestyrelsesformand for SCL.
Blandt SCLs rådgivere er der også en række militærfolk.
Som Steve Bannon, Trumps forhenværende rådgiver og tidligere selv med i bestyrelsen for Cambridge Analytica sagde forleden: “… SCL … det består af briter fra Oxford og Cambridge.”

Propaganda, nazister og mafiaen
Propaganda-forskeren Dr. Emma Briant har interviewet en række nøglepersoner fra SCL og Cambridge Analytica til en kommende bog. I denne uge valgte hun at overdrage sine interviews til den britiske parlamentskomite, der undersøger fænomenet fake news.
Du kan høre og læse uddrag af interviewene her, hvor bl. a. nazisternes anvendelse af propaganda-teknikker beundres og Trumps valgkampagne sammenlignes med Hitler. (Det er ikke mig, der bringer Godwins lov i spil. Det er blandt andet stifteren af SCL, der gør det).
Der er også en opsigtsvækkende udtalelse fra Sam Patten, en betroet seniorkonsulent, som SCL blandt andet har benyttet i Kosovo. Patten, der har været  rådgiver for Bush, siger om projektet i Kosovo:
” I assumed it was the dirty bad guys, the mafia guys. You know, the gangsters?
Well, the Clinton’s have had those for years, because Kosovo is the last country on earth that still believes it owes its existence to the Clintons. As everyone gets tired of all these [inaudible] CGI people, and nobody’s hiring them anymore, at least the gangsters in Kosovo will continue to. Because they have a statue of the guy, they believe that the Clintons’ created their country. So anyway, the irony was, because it was SCL I assumed it was the bad guys. It wasn’t, it was the old liberal professors, they were the clients. And so it was an interesting… one of these three-week campaigns.”

Milliardæren, lejesoldaten og forbindelserne til Mellemøsten samt Rusland
Den tidligere Buzzfeed-journalist Wendy Siegelman har lavet nogle gode diagrammer, der giver et overblik over selskabskonstruktionerne for Cambridge Analytica/SCL  og det nye firma Emerdata. Den amerikanske milliardær Robert Mercer som skød penge i Cambridge Analytica  er interessant. Han har en baggrund som IT-udvikler fra IBM, hvor han var med til at udvikle tidlig AI-teknologi. Med den viden etablerede han investeringsfonden Renaissance Technologies som har været en af de bedst performende investeringsfonde.
Robert Mercer er for nyligt trådt tilbage, angiveligt grundet hans kontroversielle støtte til Trump og det højreorienterede Breitbart samt hans involvering i Cambridge Analytica. Hans døtre, Rebekah og Jennifer, er dog begge directors i Emerdata sammen med Alexander Nix og Alexander Tayler, begge tidligere CEO hos Cambridge Analytica ligesom en anden Cambridge Analytica-leder Julian Wheatland også er director.
Med i ledelsen af Emerdata er desuden kineseren Johnson Chun Shun Ko som har et tæt forretningsforhold til Trump-støtten Erik Prince. Erik Prince, som er bosat i de Forenede Arabiske Emirater, stiftede blandt andet den private militærvirksomhed Blackwater, der blev berygtet under Irak-krigen i forbindelse med drab af civile. Erik Prince har nu etableret Frontier Resource Group, der blandt andet har kontrakter med kinesiske selskaber og har fokus på udvinding af ressourcer i Afrika. Johnson Chun Shun Ko er med i ledelsen af Frontier Resource Group. Og nå, ja, Erik Princes søster er Betsy de Vos, der til manges overraskelse blev udnævnt til undervisningsminister i Trump-administrationen,
Wendy Siegelman har en fremragende beskrivelse af relationerne mellem Cambridge Analytica, Erik Prince, Frontier Resource Group og den russiske investeringsfond Russian Direct Investment Fund.
Ja, der er en russisk forbindelse, men også forbindelser til Saudiarabien, De forenede Arabiske Emirater, Israel og andre. Forhåbentlig vil det blive mere kendt i offentligheden, hvem der står bag virksomhederne og hvad de ønsker at opnå med deres projekter i først skrøbelige demokratier rundt omkring i verden og nu altså også i USA og Storbritannien.

Information som våben og befolkningskontrol
SCL har samarbejdet med UKs forsvarsministerie og blandt andet trænet militæret i psykologisk krigsførelse og haft rutinemæssig adgang til hemmelig information. I Project Docu arbejdede SCL sammen med den britiske regering om, hvordan SCLs Target Audience Analysis (TAA) kan anvendes til at kommunikere med bestemte befolkningsgrupper og ændre adfærden i de udvalgte befolkningsgrupper. SCL fik £150,000 i 2014 for projektet, der foregik i samarbejde med psykologer og analytikere fra den britiske regering.
I løbet af projektet analyserede SCL adfærdsmønstre hos unge, ugifte mænd og nøglefaktorer som kunne medføre ustabilitet i gruppen.
Mange af SCL-projekterne har formentlig været tænkt som værende i den gode sags tjeneste. Eksempelvis var Project Docu angiveligt rettet mod at forhindre unge ugifte mænd i at blive radikaliserede.
Et andet eksempel er SCLs arbejde for NATO, hvor SCL via et træninsprogram i Riga skal give østeuropæiske lande redskaber og metoder til at imødegå russisk propaganda.
TAA er dog en kontroversiel tilgang til kommunikation som blev udviklet under Afghanistan-krigen for at vinde den lokale befolkning over på de allieredes side.

Personprofilering i fremmede kulturer
I en vurdering af TAA (pdf) skriver en britisk officer med stor erfaring i psykologiske operationer eller psy-ops, Steve Tatham, at TAA giver regeringer mulighed for “at identificere de eksakte grupperinger som findes i en mål-befolkning” hvilket giver mulighed for at rangere grupperingerne efter “graden af indflydelse de har i enten at promovere eller reducere konstruktiv adfærd.”
Derefter anvendes “psyko-sociale forskningsparametre” til at “bestemme hvordan en gruppes adfærd bedst kan ændres”.
Ifølge Statham, anvendes data “til at opbygge en detaljeret forståelse for nuværende adfærd, værdier, attituder, overbevisning og normer samt undersøger om en gruppe føler sig i kontrol over deres liv, hvem de respekterer og hvilke radiostationer, de lytter til.”
Statham skriver også: “TAA kan udføres i det skjulte.”
Det lyder jo overbevisende, men hvis vi ser på situationen i Afghanistan i dag, har TAA vel ikke virket efter hensigten. “Hearts and minds” er vist ikke vundet.
Vi ved ikke, hvilke værktøjer og teknikker som TAA-metoden benytter, men måske oversælges metoden ligesom Cambridge Analytica gør med sin psykografi? (Jeg har tidligere skrevet om nøjagtigheden af personprofileringen vha. Facebook-data, som er god til bestemmelse af køn, seksuel orientering og i mindre grad alder, mens den psykologiske profilering scorer lavest i nøjagtighed. Se også Sebastian Barforts Zetland-artikel)
Vi kender ikke detaljerne om TAA-anvendelsen i Afghanistan, men måske tog den ikke højde for kulturforskelle mellem afghanere og de angelsaksiske folk som stod bag TAA?
Jeg spurgte Michal Kosinski om hvorvidt Cambridge-forskernes model kan anvendes på tværs af forskellige kulturer. Det kan den kun i nogen grad. Eksempelvis vil page-likes til Marvelous Mossel ikke bidrage til personprofilering, da den underliggende model ikke kender til det underlige danske rap-fænomen.

Hvis du har læst hertil, har du brug for en pause. Her er lidt om Ove & Jens fra Marvelous Mossel. Dig den, inden du læser videre.

Selvom der kan stilles spørgsmålstegn ved metodens nøjagtighed og effekt (ikke Marvelous Mossels, men TAA-metoden), så har den britiske regering indtil nylig vogtet over TAA-metoden med nidkærhed.
Ifølge Brittany Kaiser, tidligere ansvarlig for Business Development hos Cambridge Analytica, var TAA underlagt eksportrestriktioner af den britiske regering, da metoden blev anset som en form for våben. Derfor skulle  SCL og Cambridge Analytica have tilladelse af den britiske regering, hvis den skulle anvendes udenfor Storbritannien.
I 2015 blev eksportrestriktionerne fjernet.

Det handler ikke kun om Facebook-data
En måde at gøre metoden mere effektiv er at høste endnu flere data om personerne, man ønsker at profilere, forstå og adfærdsændre (manipulere er et andet ord). Mediedækningen har den sidste tid nærmest udelukkende fokuseret på Facebook-data, hvilket er en skam. Det handler om mange andre data. Google, Amazon, Microsoft, Netflix og andre online-virksomheder har masser af data som kan anvendes til præcis samme formål. Netflix, siger du måske med et måbende udtryk; hvad ved de om mig?
Ifølge Alexander Nix, som vi altså skal huske er en sleben salgsmand med hype-tendenser, var data om kabeltv-seerne meget vigtige for Cambridge Analyticas model som blev anvendt i det amerikanske præsidentvalg. Cambridge Analytica indhentede data om hvilke programmer amerikanske husstande så (Om du ser Fox News eller CNN er et godt signal om politisk overbevisning), hvor lang tid fjernsynet var indstillet på en given kanal, hvilket tidspunkt på dagen osv.
Men det handler ikke kun om online-data og kabel-tv. Hvad du gør offline er selvfølgelig også interessant. Derfor indhentede Cambridge Analytica så mange data som muligt fra databrokere som du formentlig aldrig har hørt om: Experian, Axciom, Epsilon og andre, der allerede har meget detaljerede data om amerikanerne. Den slags virksomheder laver også diverse befolkningsundersøgelser og kan på den baggrund inddele amerikanerne i grupper som nedenstående.

Marketingfirmaer har gennem umindelige tider inddelt folk i segmenter. Her er det et udsnit af amerikanske Experians Mosaic kundesegmentering

Den slags data blev også indbygget i Cambridge Analyticas model.
Facebook gør det samme. Beriger sine (eller rettere Facebook-brugernes data) med data fra andre datakilder; også offline datakilder.
Den tidligere produktchef hos Facebook, Antonio Garcia Martinez, beskriver i sin bog “Chaos Monkeys”, hvordan offline-data fra databrokerne bliver matchet med Facebooks egne online-data for at give et endnu mere detaljeret billede af den enkelte Facebookbruger.
Antonio lægger i bogen ikke fingrene imellem i sin kritik af Facebook, men prisen for Big Brother tilhører ifølge Antonio de nævnte Experian, Axciom og andre:
“De kender dit navn, adresse, telefonnummer, uddannelsesniveau, cirka indkomst, andre personer i din husstand, deres alder og forbrugsmønstre samt hvilket kundesegment, du hører til – og de har indsamlet den information siden førend internettet eksisterede” (side 384).
Her er der altså tale om amerikanske forhold, som er vanskelige at overføre til europæiske, da der trods alt er bedre lovgivning om beskyttelse af persondata i EU (Når jeg skriver den slags, hører jeg altid en tidligere amerikansk EU-ambassadørs ord i min bevidsthed: “EU-lovgivningen er som regel skrappere end den amerikanske, men håndhævelsen er ikke så robust”. Det var selvfølgelig før Margrethe Vestager …)

Palantirs (og Ubers?) samarbejde med Cambridge Analytica
Det handler om at indsamle så mange data som muligt. Derfor er det nok ikke overraskende, at Palantir, som blandt andet udvikler systemer til at profilere og identificere potentielle kriminelle, også har haft adgang til Cambridge Analyticas data.
Det fortalte whistlebloweren Chris Wylie den britiske komite af parlamentsmedlemmer, der ser nærmere på fake news og dermed også Cambridge Analytica-historien.
Palantir benægtede først, at de havde haft adgang, men da The Guardian kunne dokumentere mailudveksling mellem Palantir og Cambridge Analytica, ændrede Palantir forklaring. Nu var det en ansat, der på eget initiativ havde taget kontakt til Cambridge Analytica.
En interessant krølle på den historie er, at det var en praktikant hos SCL, Sophie Schmidt, der foreslog at SCL skulle samarbejde med Palantir. Sophie Schmidt er datter af den daværende bestyrelsesformand for Google, Erik Schmidt.
En ekstra dansk dansk krølle er, at Palantir leverer platformen til Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjenestes POLIntel-system.
En tredje/fjerde/femte? interessant sidehistorie handler om et muligt samarbejde mellem Cambridge Analytica og en anden platform med masser af data; Uber. Ifølge  Brittany Kaiser mødtes Uber og Alexander Nix i Californien for “1-2 år” siden. Ifølge Brittany kom der ikke noget ud af mødet, som fandt sted “a couple of years ago”, som hun senere tidsfæstede mødet i sit vidnesbyrd til den britiske parlamentskomite.

Den israelske sorte terning, som (måske) ikke er en sort terning
Da Christopher Wylie gav sit vidnesbyrd til parlamentskomiteen og begyndte at tale om israelske hackere og private efterretningsfolk, som overleverede hackede emails og medicinske oplysninger til Cambridge Analytica, troede jeg, at historien ville eksplodere i medierne. Det skete ikke.
(Hackerne/efterretningsfolkene burde nok have været russiske, så havde mediedækningen sagt spar to :-))
Christopher Wylies udsagn blev bakket op af andre Cambridge Analytica-ansatte, der dog foretrak at være anonyme.
Christopher Wylie sagde det israelske private efterretningsfirma var Black Cube, som har ex-Mossad agenter på lønningslisten. For celebrity-interesserede læsere som har forvildet sig ind på denne blog, så er Black Cube firmaet som Harvey Weinstein hyrede til at få hans ofre til at holde kæft, ved at Black Cube forsøgte at finde kompromitterende oplysninger om ofrene for Harvey Weinsteins sex-chikane.
Brittany Kaiser sagde dog i sit vidnesbyrd til den britiske parlamentskomite, at hun aldrig havde hørt om Black Cube førend Christopher Wylies vidnesbyrd. Ligeså sikker Christopher var på, at det var Black Cube som fik fat på medicinske oplysninger og emails om Cambridge Analytica-klienters modstandere, ligeså sikker var Brittany på, at det ikke var Black Cube. Hun havde dog glemt navnet på det rigtige firma, som hun bekræftede er fra Israel. (Det forekommer mig mærkværdigt. Brittany studsede over, at Christopher nævnte et forkert firma, men hun checkede ikke hvad navnet på det rigtige firma var?)
Brittany sagde også, at hun havde fået anbefalet firmaet af venner i Israel. Da hun blev spurgt, om hun ikke var utilpas ved, at hun havde hyret et firma til hacking, svarede hun, at det var hun ikke. Det er hvad man gør i politiske kampagner. Hun mente dog ikke, at israelerne havde hacket for at finde informationen. Israelerne havde infiltreret modstanderkampagnen som kampagnemedarbejdere. De havde blandt andet filmet møder med hemmeligt kamera og havde desuden fået adgang til oplysningerne på modstanderkampagnens computere. Hacking er noget man gør remote ved at bryde ind i en computer, sagde Brittany. Hvis man har fysisk adgang til en computer og kopierer information er det ikke hacking, mente Brittany. Da en af de britiske parlamentsmedlemmer sagde, at han måske var naiv, men sådan gjorde man ikke i Storbritannien, replicerede Brittany, at det var standard praksis i USA.

SCL Social, hackede nyhedssites og falske nyheder
Det har handlet meget om data, men SCL er også leveringsdygtig i sociale mediekampagner. Hvis et land eller en virksomhed ønsker at få den sociale mediesfære til at buzze om et bestemt emne eller specifikke grupper af personer skal påvirkes via sociale medier, så kan SCL Social hjælpe med det.
Eksempelvis har der gennem længere tid været en diplomatisk krise mellem de Forenede Arabiske Emirater samt en række andre arabiske lande på den ene side og  Qatar på den anden grundet Qatars lidt for venlige indstilling til Iran. Det hjælper heller ikke at Al-Jazeera har hovedkvarter i Qatar. Al-Jazeeras journalistik vækker vrede i andre arabiske lande, hvis Al-Jazeera kritiserer forhold i regionen.
I maj måned 2017 blev Qatars nyhedssites og en række tilhørende sociale mediekonti  hacket og der blev sendt falske nyheder ud på nyhedskanalerne og de sociale medier. I de falske nyheder lovpriste Qatars emir i høje vendinger Iran og Hamas, hvilket fik De Forenede Arabiske Emirater, Saudiarabien, Bahrain og Ægypen til at lave en økonomisk blokade af Qatar. Først blev Rusland anklaget for at stå bag hackingen, men senere vurderede en amerikansk undersøgelse, at det var de forenede Arabiske Emirater, som stod bag hackingen og udsendelsen af de falske nyheder. De Forenede Arabiske Emirater benægter, at de stod bag hacking og de falske nyheder, som altså gav de Forenede Arabiske Emirater en anledning til at få støtte fra andre arabiske lande til at iværksætte en blokade af Qatar.
På FNs Generalforsamling i New York var de Forenede Arabiske Emiraters udenrigsminister på talerstolen 22. september 2017, hvor han kom ud i en ordstrid med bl. a. Iran og Qatar ligesom Ægypten og Bahrain deltog i ordvekslingen.
Inden mødet i FNs Generalforsamling havde SCL Social iværksat en global social mediekampagne til £$330,000 betalt af de Forenede Arabiske Emirater. Kampagnen kørte fra den 18. september 2017 til 17. oktober 2017 og skulle blandt andet få #boycottqatar til at trende. Som del af kampagnen skulle der specielt fokuseres på NGOer, diplomater og udvalgte journalister i New York City i perioden for FNs Generalforsamling, specielt 19. – 22. september.

Democracy – because its worth it!
Hvis du har læst hertil og stadig er frisk, så kan du se henholdsvis Christopher Wileys og Brittany Kaisers vidnesbyrd  til den britiske parlamentskomite i de følgende to videoer.
De er lange, men bestemt værd at bruge hhv. 3½ timer og 2 ½ timer på. De handler om, hvordan den demokratiske process er ved at blive undermineret af aktører, som handler i det skjulte.
Hvis det bliver for tungt og deprimerende, har jeg lagt en bonus-video af Marvelous Mossel i bunden af bloggen så du kan få en smiley på dit fjæs – ikke Facebook.

Christopher Wileys vidnesbyrd til den britiske Digital, Culture, Media and Sport Committee om Fake News og Cambridge Analytica tirsdag 27. marts 2018

Brittany Kaisers vidnesbyrd til den britiske Digital, Culture, Media and Sport Committee om Fake News og Cambridge Analytica tirsdag 17. april 2018

En god bog og et kaotisk multimedieshow med poetry slam

Jeg havde lovet musik og andre bevidsthedsmanipulerende effekter ifm. med min optræden på Bogforum og jeg diskede da også op med et kaotisk multimedieshow fredag eftermiddag: Højttalere væltede ned fra scenen, mikrofonerne hylede, men jeg fortsatte ufortrødent min poetry-slam-lignende oplæsning og lod mig ikke distrahere af den måbende tilskuerskare, der undrede sig over galningen, der var sluppet løs på Science Fiction Cirklens stand.
Der var proppet; alle siddepladser var besat, så en håndfuld folk blev nødt til at stå op.

Søndag eftermiddag havde jeg valgt en mindre ambitiøs præsentation, hvor jeg fortalte om baggrunden for Verdensfortællerne og læste lidt op af bogen.

Hvis du ikke havde tid og lejlighed til at komme forbi Bogforum og høre om Verdensfortællerne, så kan du læse lidt om baggrunden for bogen i nedenstående artikel, som tidligere er bragt i Science Fiction Cirklens medlemsblad Novum. Der er en gevinst, hvis du læser hele artiklen:

Hvem fortæller din verden?
I min bog Verdensfortællerne fortæller jeg historien om Christian Dyrkøb, der vågner en morgen med søvnparalyse og hukommelsestab. Da han finder et manuskript med titlen ”Verdensfortællerne”, begynder han langsomt at få sin hukommelse tilbage. Manuskriptet handler blandt andet om CIAs MKUltra-projekt, hvor den amerikanske efterretningstjeneste eksperimenterede med bevidsthedskontrol i 1950’erne og frem til 1970’erne med forskellige midler, herunder LSD. Trods rygter og vidnesbyrd fra ufrivillige forsøgspersoner blev historien i lang tid affejet som opspind indtil en undersøgelseskomite i 1975 dokumenterede projektet.
Manuskriptet som Christian finder beskriver også flere mystiske hændelser fra vores nutid, herunder dødsfald blandt journalister, kryptologer og it-folk. Christian forsøger at få manuskriptet publiceret og kommer via forlagsredaktøren Terry Oswald i kontakt med en undergrundsbevægelse. Da undergrundsbevægelsen via en whistleblower kommer i besiddelse af en hidtil ukendt bevidsthedsmanipulations-teknologi, accelererer begivenhederne og det første mord finder sted.

Inspiration fra virkeligheden
Jeg vil røbe mere om handlingen lidt senere, men først lidt om inspirationen til bogen.
I optakten til Irak-krigen var jeg i gang med at læse til diplomjournalist på Journalisthøjskolen. Løgnen om Iraks masseødelæggelsesvåben blev på det tidspunkt udbredt ved hjælp af overskrifter og soundbites, hvor ”Irak” og ”masseødelæggelsesvåben” blev gentaget i det uendelige. For mange folk blev det en sandhed, selvom der ikke var nogen beviser. Jeg var ikke overbevist; tværtimod. Ikke fordi jeg var særlig klog, men fordi jeg havde lidt mere tid end mange andre til at læse forbi overskrifterne som følge af mit studie.
Historier om fabrikerede ”beviser”, genstridige våbeninspektører og andre historier, som ikke passede ind i den officielle narrativ fik ikke megen spalteplads og sendetid, men de fandtes.
Havde optakten til Irak-krigen været et år tidligere, ville jeg have haft for travlt i mit arbejde som IT-udvikler hos IBM til at ofre tid på dem.
Jeg havde formentlig købt den officielle løgn.
Som mange, mange andre. (Her ville jeg egentlig have refereret til en undersøgelse fra 2004 – et år efter Irak-invasionen – som viste, at omkring en trediedel af amerikanerne var overbevist om, at der var fundet WMD i Irak. Men da jeg googlede efter undersøgelsen, faldt jeg over en nyere undersøgelse. Den er fra 2015 og viser, at 42 procent af amerikanere tror, at der blev fundet masseødelæggelsesvåben i Irak.
Ja, tiden læger alle sår, men gør ikke nødvendigvis vores erindringer mere sandfærdige)

Fra propaganda til bevidshedskontrol
Bevidsthedsmanipulation dækker et bredt spektrum; fra den lille bevidsthedsmanipulation i form af nyhedsartiklen med en vinkling der afspejler mediets politiske orientering til den fulde bevidsthedskontrol i form af en hjerne tilsluttet elektroder, som manipulerer hjernen til at opfatte en virkelighed der reelt ikke eksisterer. Den første type bevidsthedsmanipulation udsættes vi for til daglig – selvom vi ofte ikke lægger mærke til den – mens vi, formentlig, stadig har til gode at få vores hjerne manipuleret og kontrolleret af et computerprogram, som det kan opleves i science fiction-film som The Matrix.
Formentlig, da vi reelt ikke kan vide, om vi lever i en computersimulation.

Kortlægning af hjernens historieforståelse
Verdensfortællernes historie dækker hele spektret af bevidsthedsmanipulation. Fra den subtile manipulation til bevidsthedskontrol. Regeringer, virksomheder og andre magtfulde institutioner har anvendt propaganda, misinformation og fake news i umindelige tider til at præge befolkningers verdensopfattelse. Der er skrevet adskillige bøger om, hvordan man bedst kommunikerer og overbeviser folk – ofte uden nogen egentlig videnskabelig basis.
I 2011 startede imidlertid et projekt på Arizona Universitet sponseret af det amerikanske militærs forskningsenhed DARPA, der skulle dokumentere, hvordan hjernen opfatter historier, blandt andet ved hjælp af hjernescanning Kortlægningen af hjernens bearbejdning af historier skulle gøre ”strategisk kommunikation” mere effektiv, så det var nemmere at påvirke den offentlige diskurs.
Det projekt, som forsøger at identificere et Narrativt Forståelsesnetværk i hjernen, indgår i Verdensfortællerne ligesom journalisten Michael Hastings tragiske dødsfald via et mærkværdigt trafikuheld, krypteringsgeniet Gareth Williams bizarre død i en sportstaske og den græske netværkschef Kostas Tsalikides’ uforklarlige selvmord.

1984, Fagre Nye Verden eller ?
Christians fundne manuskript beskæftiger sig med de mystiske dødsfald og undersøger forskellige forbindelser mellem dem. Det får ukendte kræfter til at interessere sig for Christian på en for ham helbredsmæssig usund måde. Han får hjælp af undergrundsbevægelsen, som er opstået som modreaktion på et teknokratisk samfund, hvor hensynet til det enkelte menneske forsvinder. Der er klare paralleller til det digitaliserede overvågningssamfund, som vi har i dag. Et overvågningssamfund som bliver stadig udbygget. Ikke nødvendigvis på en tvangsmæssig 1984-agtig måde, men mere i en Fagre Nye Verden-stil, hvor vi underholder os selv til døde ved frivilligt at give alle vores data til private virksomheder og installerer mikrofoner overalt i form af digitale assistenter som Alexa, Siri, Google Home etc. Men, som Verdensfortællerne viser os, så kan overvågningen og de indsamlede data også anvendes til formål som, måske, er positive.

Verdensfortællerne, Sapiens og De Helt Store Spørgsmål
I sommerferien havde jeg fornøjelsen at læse Yuval Noah Hararis bestseller ”Sapiens – A Brief History of Humankind”. I en intellektuel tour de force giver den israelske historiker et fornemt overblik over menneskehedens historie. Ifølge Harari tog menneskehedens udvikling rigtig fat, da mennesker begyndte at fortælle historier om fiktive ting. Historierne formår at samle og organisere tusindvis af mennesker i et fællesskab. Når mange folk tror på de samme fortællinger om guder, ædle metallers værdi, nationalstatens helte, fjendens dæmoniske natur eller markedets uafvendelige logik, så bliver de fiktive fortællinger til virkelighed.
Sapiens falder fint i tråd med Verdensfortællerne, da Sapiens omhandler nogle af de Helt Store Spørgsmål som Verdensfortællerne også beskæftiger sig med. I Verdensfortællerne har jeg forsøgt at bringe de højtflyvende, lettere abstrakte temaer ned på jorden i et spændende techno-thriller format. Om det lykkes, vil jeg lade læserne vurdere.

AI, transhumanisme og Hopi-indianere
Jeg er gået i gang med at læse opfølgeren til Sapiens, Homo Deus, og kan konstatere, at også her er der sammenfald med Verdensfortællernes temaer. Her er AI, kunstige verdener og transhumanisme, hvor mennesket ved hjælp af avanceret teknologi bevæger sig væk fra sit naturlige, biologiske væsen til at være … noget andet.
Hollywood og Silicon Valley er i fællesskab ved at spinde en historie om menneskets uundgåelige march mod en fremtid, hvor AI vil erstatte menneskelig intelligens. Om det ender i et Terminator-lignende apokalyptisk opgør mellem mennesker og AI-robotter eller en fremtid med mennesker kørt ud på et evolutionsmæssigt sidespor (på borgerløn?) mens maskin-intelligensen erobrer rummet eller en transhumanistisk fremtid med en mere eller mindre harmonisk sammensmeltning af menneske, teknologi og kunstig intelligens, vides ikke.
Det centrale i Hollywoods/Silicon Valleys fortælling er, at AI vil overgå menneskelig intelligens. Folk, der har arbejdet med AI i mange år, er dog mere skeptiske. En skepsis som jeg deler, da jeg er gammel nok til at have oplevet begejstringen – og det efterfølgende anti-klimaks – for japanernes 5th generation projekt i slutningen af 1980’erne, ligesom jeg selv arbejdede med såkaldte ekspertsystemer i starten af 1990’erne. Uden at røbe for meget af handlingen, kommer Verdensfortællerne også ind på forskellige former for AI og mulige alternative verdener. Måske lidt overraskende dukker Hopi-indianerne og deres mytologi op flere gange i bogen som en human kontrapunktisk modvægt til det teknokratiske samfund som Christian lever i.

Bevidsthedsmanipulation, mord, alternative verdener, AI, transhumanisme, religion og mytologi.
Tør du lukke Verdensfortællerne ind i din bevidsthed?

Der er mere – poetry slam!
Hvis du har læst hertil, fortjener du et fantastisk poetry slam af den uforlignelige Kate Tempest. Jeg har meget at lære …

Mød Verdensfortællerne på BogForum

Verdensfortællerne på BogForum for fuld musik
Jeg er på BogForum i næste uge for at fortælle om Verdensfortællerne.
Du kan møde mig og Verdensfortællerne fredag 10. november kl. 15.35 og søndag 12. november kl. 14.35 på Science Fiction Cirklens stand.
Vi vil trænge ind i din bevidsthed med oplæsning, musik og andre bevidsthedsmanipulerende metoder, så er du frisk på at få din virkelighed udfordret, så mød frejdigt op.

Katolske præster og militær forskning
Jeg vil også fortælle lidt om opfølgeren til Verdensfortællerne, som jeg så småt er gået igang med. Som Verdensfortællerne tager den udgangspunkt i virkelige hændelser og nutidig samt fremtidig teknologi og forskning. Uden at røbe for meget vil den kommende bog se nærmere på en fransk præsts tanker om et fænomen, som amerikanerne og russerne for tiden er meget interesserede i.

Spændende forfattere og rabatter
Der er rabat på Verdensfortællerne i forbindelse med bogmessen, så du kan købe den for kun 200 kroner.
Den gode redaktør Carl-Eddy Skovgaard fortæller mig, at der også er andre virkelig gode tilbud på bøger fra Science Fiction Cirklen.
Blandt andet kan du købe de 3 andre danske science fiction romandebuter fra i år for den latterligt lave pris af 200 kroner – dog per styk: Mimesis, Happy Nation og TROPIKA – Ainukka Heikkinens forandring.
Du kan også møde forfatterne af bøgerne; Thomas Kampmann Olsen, Christian Baron og Jon Terje Østberg.

Derudover bliver ældre bøger solgt med en vanvittig stor rabat:
Skønlitteratur kr. 100 for én, 3 for kr. 200. Faglitteratur kr. 200 for én, 3 for kr. 500.
It’s a no-brainer – be there!

Verdensfortællerne i godt selskab


I sommerferien havde jeg fornøjelsen at læse Yuval Noah Hararis bestseller ”Sapiens – A Brief History of Humankind”. I en intellektuel tour de force giver den israelske historiker et fornemt overblik over menneskehedens historie. Ifølge Harari tog menneskehedens udvikling rigtig fat, da mennesker begyndte at fortælle historier om fiktive ting. Historierne formår at samle og organisere tusindvis af mennesker i et fællesskab. Når mange folk tror på de samme fortællinger om guder, ædle metallers værdi, nationalstatens helte, fjendens dæmoniske natur eller markedets uafvendelige logik, så bliver de fiktive fortællinger til virkelighed.
Sapiens falder fint i tråd med Verdensfortællerne, da Sapiens omhandler nogle af de Helt Store Spørgsmål som Verdensfortællerne også beskæftiger sig med.
I Verdensfortællerne har jeg forsøgt at bringe de højtflyvende, lettere abstrakte temaer ned på jorden i et spændende techno-thriller format.
Ifølge anmeldelser som Litteratursidens lykkes det fint, men lad mig høre, hvad du mener.

AI, transhumanisme og Hopi-indianere
Jeg er gået i gang med at læse opfølgeren til Sapiens, Homo Deus, og kan konstatere, at også her er der sammenfald med Verdensfortællernes temaer. I Homo Deus ser Harari nærmere på AI, kunstige verdener og transhumanisme, hvor mennesket ved hjælp af avanceret teknologi bevæger sig væk fra sit naturlige, biologiske væsen til at være … noget andet.
Hollywood og Silicon Valley er i fællesskab ved at spinde en historie om menneskets uundgåelige march mod en fremtid, hvor AI vil erstatte menneskelig intelligens. Om det ender i et Terminator-lignende apokalyptisk opgør mellem mennesker og AI-robotter eller en fremtid med mennesker kørt ud på et evolutionsmæssigt sidespor (på borgerløn?) mens maskin-intelligensen erobrer rummet eller en transhumanistisk fremtid med en mere eller mindre harmonisk sammensmeltning af menneske og teknologi, vides ikke. Uden at røbe for meget af handlingen, kommer Verdensfortællerne også ind på forskellige former for AI og mulige alternative verdener. Måske lidt overraskende dukker Hopi-indianerne og deres mytologi op flere gange i bogen som en human kontrapunktisk modvægt til det teknokratiske samfund som Verdensfortællernes hovedperson Christian lever i.

A Lie Nation og Halluci Nation
A Tribe Called Red er Native Americans (dog ikke Hopi-indianere) som også tager det tema opI videoer som We Are The Halluci Nation og A Lie Nation kommenteres konflikten mellem samfund med humane værdier og et samfund baseret på transhumane værdier.
Bevidsthedsmanipulation, mord, alternative verdener, AI, transhumanisme og mytologi.
Luk Verdensfortællerne ind i din bevidsthed og bliv underholdt med stof til eftertanke.

Dorte Toft i begejstringsrus – Smider tøjet for Verdensfortællerne

Det startede med den lettere afklædte Evelyn Stevenson, som var så begejstret for Verdensfortællerne, at hun smed det meste af sit tøj.
(Der cirkulerer en teori på interwebben om, at den gode miss Stevenson solgte sit tøj blot for at kunne købe bogen, men da den kun koster kr. 249 er det næppe tilfældet).
Den litteratur-interesserede Evelyn istemte et “That’s true” komplet med klappende hænder og et blåt(?) hjerte, da jeg tweetede om Litteratursidens flotte anmeldelse af Verdensfortællerne.
(Jeg er ikke helt sikker på signifikansen af et blåt hjerte, men måske er miss Stevenson af royal afstamning?)

Frøken Stevenson, en begejstret læser
Har solgt alt sit tøj – selv sin bedste blazer 
For at skrabe penge til bogkøb sammen
gode bøger elsker hun, madammen

På Facebook tilsluttede Dorte Toft sig rosen af Verdensfortællerne med et “Jamen, den ER god!”
Tilsyneladende kunne hun godt forstå, at miss Stevenson smed tøjet i begejstring. Jeg bad derfor Dorte om et fan-tweet magen til miss Stevensons.
Nu er Dorte jo mest kendt for sit grundige og ihærdige journalistiske arbejde ifm. afsløringen af Stein Baggers fusk med IT-Factory, så jeg regnede ikke med at høre fra hende.
Men, men, men.
Dorte var så grebet af begejstringen for Verdensfortællerne, at hun ikke kunne beherske sig selv; fluks fremsendte hun nedenstående nøgenportræt:

Jeg kommer i øvrigt til BogForum den 10. – 12. November, hvor jeg vil fortælle om Verdensfortællerne samt opfølgeren, som jeg er begyndt at skrive.
Det sker fredag 10. november kl. 15.35 og søndag 12. november kl. 14.35 på Science Fiction Cirklens stand.
Jeg håber at se dig, men gå nu ikke totalt nøgen-amok i begejstring over Verdensfortællerne. Du kan blive arresteret for forstyrrelse af den offentlige
ro og orden …
Vi ses!

Verdensfortællerne nomineret til årets debutantpris


Verdensfortællerne har fået meget flotte anmeldelser de seneste par uger og nu er min debutroman blevet nomineret som årets romandebut.
Jeg er meget taknemlig for nomineringen og håber, at Verdensfortællerne bliver en af de to romaner, der udpeges som Årets debutroman.
En række bøger fra store forlag som Gyldendal, Lindhardt & Ringhof samt Politiken er nominerede, så det bliver spændende at se, om et lille forlag som Science Fiction Cirklen kan spise kirsebær med de store.
Det bliver også interessant at se, om en roman, som er klassificeret som science fiction, kan gå hen og vinde prisen.
Min mavefornemmelse er, at der stadig rynkes lidt på næsen af science fiction i det danske bogmarked, men det er ikke umuligt. I 2013 vandt Kristian Byskov med science fiction-romanen Mitose

Dygtige folk i dommerkomiteen
Med i dommerkomiteen sidder blandt andet kritikeren Lars Bukdahl, som jeg sætter stor pris på. Omkring 10. september ved vi, om han og de øvrige dommerkomite-medlemmer også sætter pris på Verdensfortællerne.
Hvis man dømmer efter de hidtidige anmeldelser bør Verdensfortællerne have en chance.

Sammenligninger med The Matrix og Johnny Mnemonic
Bogen fik blandt andet en rigtig god anmeldelse på bibliotekernes website for litteratur, Litteratursiden.
Med overskriften “Vellykket dansk science fiction om tankekontrol og hjernemanipulation udformet som en solid spændingsroman” skriver en begejstret bibliotekar om Verdensfortællerne med en lang række citat-venlige formuleringer som:
“Film og romaner som ’Johnny Mnemonic’ og ’The Matrix’ er nærtliggende sammenligninger, og Mygind klarer sig ganske glimrende i dette fornemme selskab.”
“det prisvindende resultat er blevet en særdeles glimrende og tankevækkende historie.”
“Langt hen ad vejen fungerer romanen som en glimrende spændingsroman, men med tilføjelsen af alternative verdener og avanceret videnskab løftes historien til et højere niveau, og resultatet er både spændende og tankevækkende.”

Anmeldelse i Prosabladet

Verdensfortællerne har også fået en rigtig god anmeldelse i Prosabladet, hvor der refereres til forfattere som William Gibson, Bruce Sterling og Edgar Allan Poe. Du kan bladre frem til side 32 – 33 i den digitale udgave af Prosabladet.

Støt Verdensfortællerne!
Derudover er der en lang række bogbloggere og læsere, som er blevet grebet af historien om Christian Dyrkøbs hektiske og besynderlige oplevelser, som udspiller sig efter han vågner en morgen med hukommelsestab og søvnparalyse.
Hvis du ikke allerede har købt bogen, kan du købe den direkte på Science Fiction Cirklens website eller hos boghandlere som Arnold Busck.
Du kan også låne den på biblioteket.
Du må meget gerne gå ind og give din vurdering af Verdensfortællerne på Goodreads, Bookeater og andre steder, som jeg ikke er klar over.
Send gerne en mail til mig, hvis du anmelder Verdensfortællerne andre steder end på Goodreads og Bookeater.
Du er også velkommen til at skrive til mig på mailFacebook eller Twitter, da jeg selvfølgelig er interesseret i at høre, hvad du som læser mener om bogen.

Flere anmeldelser af Verdensfortællerne

Der er kommet flere anmeldelser af Verdensfortællerne.

Bibliotekernes website om litteratur

Den seneste er på Litteratursiden, der er bibliotekernes website om litteratur.
Her skriver anmelderen blandt andet om en “vellykket dansk science fiction” som er “udformet som en solid spændingsroman”.
Det er jeg ekstremt glad for, da nogle folk rynker på næsen af science fiction og straks tænker “Star Wars” og andre Hollywood-blockbusters.
Ikke at der er noget galt med Star Wars, men Verdensfortællerne kan sagtens læses som en spændingsroman, som forhåbentligt får læseren til at tænke over nutiden. Med anmelderens ord:
“det prisvindende resultat er blevet en særdeles glimrende og tankevækkende historie.”
“Langt hen ad vejen fungerer romanen som en glimrende spændingsroman, men med tilføjelsen af alternative verdener og avanceret videnskab løftes historien til et højere niveau, og resultatet er både spændende og tankevækkende. Historien er skruet godt sammen, og Mygind er en yderst glimrende skribent, så alt i alt et romanen et meget vellykket bud på en ny gedigen dansk Science Fiction.”

Det er en fantastisk anmeldelse, som forhåbentligt får biblioteker og boghandlere til at fylde hylderne op med Verdensfortællerne 🙂

Anmeldelse med spoiler-alert!
Der er også kommet en anmeldelse på bogbloggeren. Der er nogle afsløringer af plottet så SPOILER-ALERT!
Hvis du alligevel læser den, vil du kunne se Verdensfortællerne omtalt som
“enorm aktuel skønlitteratur”. Science Fiction Cirklen og jeg har da også valgt at betegne romanen som en højaktuel fremtidsroman, hvilket selvfølgelig er en modsætningsfuld etiket, men bogen tager udgangspunkt i temaer som internet-censur, mediemanipulation og fake news. Emner som du formentlig ikke rigtig gider at læse mere om; derfor har jeg pakket det ind i en spændende roman. Som anmelderen skriver:
“Christian må opgive sit princip og lade Terry fiktionalisere hans bog, meget mere end han selv har gjort, ellers gider ingen læse den. De skal have en god historie, forklarer Terry. Når de har været på arbejde hele dagen, gider de ikke læse fakta. Men man kan skrive sådan, at bogen måske får dem til at tænke over nogle ting. Hvilket jo er præcis det samme som Mygind har gjort.”

Giv din mening til kende
Du må meget gerne gå ind og give din vurdering af Verdensfortællerne på Goodreads, Bookeater og andre steder, som jeg ikke er klar over.
Send gerne en mail til mig, hvis du anmelder Verdensfortællerne andre steder end på Goodreads og Bookeater.
Du er også velkommen til at skrive til mig på mailFacebook eller Twitter, da jeg selvfølgelig er interesseret i at høre, hvad du som læser mener om bogen.

Verdensfortællerne – De første anmeldelser

Det er lidt over en måned siden, at min bog Verdensfortællerne udkom og de første anmeldelser begynder at dukke op.

Gode læseoplevelser og bogslugere

Goodreads har bogen i skrivende stund fået et snit på 4 ud af 5 stjerner af dem, der har vurderet bogen.
På Goodreads er der ikke skrevet nogen egentlig anmeldelse endnu, men der er et par stykker, som normalt skriver udførlige anmeldelser, som har Verdensfortællerne på deres læseliste.

På Bookeater uddeles stjerner for sprog, handling, underholdningsværdi samt en samlet bedømmelse.
Her har Verdensfortællerne fået 7 og 8 stjerner ud af 10 mulige i de forskellige kategorier af brugeren Mekashimo.
Han/hun skriver blandt andet:
“Forfatteren Dan Mygind har virkelig formået at fange min opmærksomhed med denne bog; først jeg satte mig med den i hånden, kunne jeg ikke lægge den fra mig.”
“Jeg ville helt klart anbefale denne bog, og ikke kun til science fiction fans.”

Du må meget gerne gå ind og give din vurdering af Verdensfortællerne på Goodreads, Bookeater og andre steder, som jeg ikke er klar over.
Send gerne en mail til mig, hvis du anmelder Verdensfortællerne andre steder end på Goodreads og Bookeater.

Giv din mening til kende
Jeg har også fået tilbagemeldinger via mail og sociale medier:
“Det er en virkelig spændende og medrivende bog”
“Du skal ikke sælge filmrettighederne for billigt!”
“Den var opmuntrende, skræmmende, udfordrende, og ikke mindst helt fantastisk spændende. Jeg glæder mig til opfølgeren!”
Du er også velkommen til at skrive til mig på mailFacebook eller Twitter, da jeg selvfølgelig er interesseret i at høre, hvad du som læser mener om bogen.
Verdensfortællerne er også på Instagram, men det er jeg ikke ansvarlig for.
Det er Verdensfortællernes egen helt uansvarlige fortælling, som de præsenterer på den konto.

Løbet-som-vi-ikke-taler-om
Du er måske klar over, at jeg deltog i Københavns Marathon for at promovere Verdensfortællerne. Promoveringen gik fint og jeg kom i kontakt med en masse interesserede løbende læsere – eller læsende løbere?
Selve løbet har jeg ikke lyst til at skrive så meget om. Jeg kunne liste en masse syge undskyldninger for min dårlige tid, men her er en TL;DR-version:
“Gennemførte i 5.27. Ingen dårlige undskyldninger; deal with it, boy!”