Digital medieudvikling og kultur i verdensklasse

Rite of Spring af Stravinsky. Hver enkelt musikers instrument er forbundet til laserlys. Hybrid af musik og kunst-installation af James Alliban i samarbejde med North Netherlands Symphony Orchestra

I sidste uge besøgte en række danske journalister London for at høre, hvordan medieorganisationer som The Guardian og Time Out; kulturinstitutioner som V&A Museum og The Royal Opera House samt musikere og uafhængige kunstnere anvender forskellige digitale teknologier og platforme til at nå ud til og engagere deres pulikum.

Besøget var et led i kursuset “Digital Medieudvikling og kultur i verdensklasse”, som jeg havde arrangeret sammen med Lars Kabel fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Journalisten som kurator
Joanna Zylinska, professor i medier og kommunikation fra Goldsmiths, University of London, startede med at sætte rammerne for kurset mandag eftermiddag og fortalte blandt andet om journalistens rolle som kurator.
Som eksempel på et projekt hvor eksisterende indhold – i dette tilfælde billeder – bliver sat sammen i en ny engagerende fortælling, fortalte Joanna om Photomediations – et publiceringsprojekt baseret på offentligt tilgængeligt billedmateriale :

Photomediations har hentet sine mange billeder fra Europeana og andre open source repositories.Europeana er et digitalt skatkammer af europæiske kultur-historie. I sin præsentation nævnte Joanna også, at journalisten skal iklæde sig rollen som “director of attention”, hvilket var lettere ironisk, da ingen af de tilstedeværende kursister havde hørt om Europeana. Måske mangler Europeana journalister til at henlede opmærksomheden på de mange kulturskatte?
(For de teknisk interesserede; data fra Europeana kan tilgås via et REST-api og et mere eksperimentielt api baseret på SPARQL. se mere her

Journalisten som event-mager
En anden af Joanna Zylinska’s pointer er, at journalister skal være med til at skabe events med relevans for journalistens målgruppe. Rollen som kurator og event-mager blev bekræftet ved vores besøg til The Guardian og Time Out. Begge mediehuse anvender digitale platforme som Twitter, Instagram, Flickr og Facebook til at inddrage læserne i den journalistiske proces. Det kan ske digitalt som ved The Guardians Witness-projekt eller Time Out’s Love London-event. Love London gav 60.000 unikke bidrag og gav Time Out input om London-områder, som deres redaktion på 30+ personer ikke har tid til at dække. Det hele kulminerede med en fysisk event, som var med til at brande Time Out som mediet, der også interesserer sig for de hyperlokale London-områder.

Ikke klik for enhver pris, men kvalitet og engagement
En event/artikel skal ikke nødvendigvis generere tusindvis af henvendelser. Ligesom der er forskel på tusindvis af klik fra flygtige læsere, der hurtigt forlader et site og nogle få  kvalitets-klik fra læsere der bliver hængende i lang tid, så gør det samme sig gældende når det kommer til læser-engagement. En uforpligtende kommentar smidt i en artikels kommentar-felt er mindre værd end et læserbidrag, hvor læseren har taget sig tid til at tage billeder og beskrive sin kærlighed til eksempelvis biblioteker. The Guardian’s community editor for Arts and Culture Marta Bausells fortalte om Love Letters to Libraries-projektet. Det gav 129 bidrag fra biblioteks-elskende Guardianistas, hvilket ikke er meget taget The Guardians globale engelsk-sprogede læserskare i betragtning. Men breve og tilhørende billeder fra de 129 bidragydere havde høj kvalitet og gav mulighed for at profilere The Guardian i det kultur-segment.
Både The Guardian og Time Out er tilstede på en mængde forskellige digitale platforme som Twitter, Instagram, Flickr og Facebook. Det handler om, at journalister skal være tilstede, hvor publikum er.

Gamle kunstformer på digitale platforme
The Royal Opera House er et eksempel på en kulturinstitution, som lægger stor vægt på at komme deres nuværende og ikke mindst kommende publikum i møde på de digitale platforme. Sociale medier udnyttes til at skabe en digital tilstedeværelse for gamle kunstformer som opera og ballet og da The Royal Opera House har sit eget produktionsstudio, giver det mulighed for at lave digitalt indhold af høj kvalitet. Eksempelvis til operaens egen Youtube-kanal

Det er ikke kun små, korte promotion-videoer, men også deciderede feature-længde videoer som nedenstående video, der undersøger, hvordan opera påvirker komikerne Stephen Fry og Alan Davies.
TL;DR: Deres hjerter begynder at slå i takt og opera-novicen Alan Davies har den mest voldsomme fysiske reaktion.

Håndholdt begejstring
Fortvivl ikke, hvis du ikke lige har dit eget produktionsstudio eller adgang til celebrities. Du behøver ikke at skabe en poleret video som ovenstående for at få gennemslagskraft på de digitale platforme.
Som du kan se i nedenstående video, brænder Theresa Walsh igennem på sin StitchlessTV Youtube-kanal med sin store passion for syning. “Syningens Jamie Oliver” fortalte om, hvordan hun startede med at lave små 30 minutters videoer om at sy og hendes brændende engagement fik mange kursister til at overveje at gå igang med at sy (igen)!

Hvordan ser backstage ud?
The Royal Opera House anvender også den håndholdte passion til at engagere ballet-interesserede. Ballerinaen Olivia Grace Cowley bruger sin twitter-konto @damegrace til at give et indblik i balletdansernes ofte knap så glamourøse arbejdsliv.
Hun har allerede mere end 4000 Twitter-følgere, der er interesserede i at høre mere om, hvordan livet egentlig er som balletdanser. Det er med til at gøre ballet mere tilgængelig for mange mennesker og er samtidig del af en udvikling, hvor processen er (ligeså?) interessant som det færdige produkt.

Alternativ kunst og miljø i en globaliseret verden
Tirsdag aften tog vi ud til øst-London for at se på street art. Vi havde en fantastisk guide i form af Ben Slow, som selv laver Stret Art.

Ben Slow er også passioneret fortaler for at bevare de gamle, interessante områder af London. Områder som Brick Lane, der ikke er strømlinet som City of London, men som er en vigtig  del af London’s historie. Mange af stederne med fantastisk street art vil i de kommende måneder blive revet ned og erstattet af den globale fantasiløse storby-arkitektur. Ben forsøger at holde liv i London’s historie, blandt andet ved at portrættere folk fra lokalområderne. Her er hans portræt af 94-årige Charlie Burns, der levede hele sit liv i Brick Lane.

Det interessante ved street art er, at meget af det bliver overmalet efter blot nogle få uger, men lever videre i en eller anden digital form. Hvis det da ikke er blevet solgt for et par millioner kroner eller mere inden da…

London: Musik Mekka
London er centrum for den globale musikindustri og vi havde fornøjelsen af at have Adam Royal fra Toast Press til at fortælle om, hvordan han anvender digitale platforme til at promovere musik og skabe digitale interesefællesskaber for kunstnere. Adam Royal arbejder med kunstnere som Florence & the Machine, Haim, The Prodigy og andre bands. Kendte bands promoveres oftest via traditionelle medier som landsdækkende radio/tv/print og globale digitale musiksites som iTunes/Spotify (I sidste uge blev Kendrick Lamar’s Pimp a Butterfly ved et rent (marketing?)-tilfælde frigivet tidligere end beregnet og slog alle Spotify-rekorder). Er der derimod tale om ukendte kunstnere, handler det om at få dem omtalt på de mest indflydelserige websites, hvilket ofte ikke er sites med de flest besøgende. Her dukkede temaet kvalitet kontra kvantitet op igen. Det var spændende at høre om, hvordan nye, ukendte artister via små, men indflydelsesrige blogs og websites som Gorilla vs Bear og Pitchfork langsomt kan diffundere gennem musikkens økosystem og blive store stjerner. Så er du interesseret i musik, så hold øje med de sites og gå på opdagelse på Soundcloud, der længe har været musikernes foretrukne sted at uploade deres musik.

Interaktiv kunst
Den interaktive designer og kunstner James Alliban slog benene væk under os. Jeg vil ikke bruge mange pixels på at beskrive hans arbejde, men blot lade et par af hans værker tale for ham.

(For de teknisk interesserede; James koder i C++ og anvender open source tool kittet openFramework)

 
Den vilde, smukke designer
Vi endte onsdagen med at besøge V&A Museum, hvor danske Louise Rytter har været med til at opsætte udstillingen Savage Beauty baseret på designeren Alxander McQueens arbejde. På mange måder var det besøg med til at understrege mange af de pointer, som forskellige oplægsholdere og besøg på kurset havde givet os. Louise Rytter er uddannet mode-journalist fra det prestigefyldte Central St. Martins College of Art and Design og arbejder i dag som research assistant for V&A Museum. Hun har ageret som kurator og event-mager i forbindelse med at stable udstillingen på benene. Takket være en ihærdig indsats fra Karin Gråbæk fik vi fik helt ekstraordinært adgang til udstillingen som ellers er udsolgt mange måneder frem.

Double Irish og Dutch Sandwich – Det bliver nul kroner (i selskabsskat)

Jeg har lige været i DR P1 lørdag morgen og fortælle om den brtitiske furore over globale selskabers undgåelse af at betale selskabsskat i Storbritannien.
Som sædvanlig var der ikke tid til at nå alt jeg havde forberedt, så her er lidt mere.

Jeg fik mest talt med vært Jan Falkentoft om Starbucks, men de fleste globale selskaber benytter  sig af diverse – lovlige – skattemetoder til at minimere eller helt fjerne nødvendigheden af at betale selskabsskat.
Her er et par links til skriverier i den britiske presse, der nævner Amazon, Microsoft, Google og Vodafone som skatteundvigere.

Jeg kan specielt godt lide Googles Double Irish og Dutch Sandwich. Det lyder som noget man kan bestille hos Starbucks, men er betegnelser for skattemetoder som anvendes til at minimere eller helt eliminere selskabsskat for de globale selskaber.

Afrundingen på indslaget blev lidt abrupt. Jeg fik ikke sagt, at det er en balancegang for den britiske finansminister George Osborne. Han vil gerne ride med på en folkestemning, der kræver, at globale selskaber betaler mere i skat, så han kan få flere penge i statskassen, men samtidig vil han heller ikke skræmme virksomhederne væk.
Samtidigt presses han af repræsentanter for små og mellemstore britiske virksomheder til at gå hårdere til værks over for de store multinationale selskaber. De britiske virksomheder, der ikke har de globale selskabers mulighed for at rykke rundt på penge mellem forskellige lande-divisioner, ser det som unfair konkurrence, da de skal betale fuld virksomhedsskat, mens de globale selskaber kan undgå det.

Hvordan mon det ser ud i Danmark, når det kommer til globale selskabers skatteforhold?

 

Write IT udvider forretningen og ændrer udseende

Hvis du før har været forbi Write IT, vil du se, at websitet har ændret udseende. Hvor Write IT før var en “hjemmerullet” PHP-site med nul mulighed for dialog med og kommentarer fra læserne, er Write IT nu omlagt til WordPress. Write IT vil derfor fremover være blog-baseret med mulighed for en (forhåbentlig) god dialog med Write IT’s kunder, læsere og nysgerrige sjæle.
Omlægningen af Write IT til en blog afspejler en udvidelse af Write IT’s forretningsområde fra rendyrket journalistik til  forfattervirksomhed og publicering af e-bøger.
Jeg har netop udgivet mine første e-bøger på Saxo.com og dem kan du læse mere om her.
Jeg vil i den kommende tid skrive mere om baggrunden for bøgerne og kommende bog-projekter.
I den forbindelse vil jeg gerne høre fra nuværende og kommende læsere, så smid en kommentar nedenfor, hvis du har noget på hjertet.
I den forbindelse; Please don’t kill me for having a very plain vanilla WordPress-blog.
Husk, “Content is King” og “It’s not the Style, it’s the Content and I am Content with my Style” :-)
Jeg vil dog løbende ændre layout og udseende efterhånden som jeg får sat mig ind i mulighederne med WordPress (Yes, jeg er WordPress-newbie).

Jeg har stadig min Computerworld-blog, hvor jeg skriver om IT-relaterede emner, som interesserer mig. Du vil også fremover kunne læse mine artikler i Prosabladet, ligesom du med jævne mellemrum kan høre mig rapportere om britiske nyheder på DR P1 .

Arbejder du med telekommunikation, IT eller medier er det også relevant for dig at vide, at jeg er tilknyttet the International Institute of Communications som konsulent, hvor jeg er med til at planlægge konferencer om de konvergerende IT-, medie- og telekommunikations-brancher.

Men først og fremmest, tag et kig på mine første e-bøger og lad mig høre, hvad du synes.
Bevidsthedsterror er en antologi bestående af tre fremtidsnoveller, deriblandt den prisvindende Kend din målgruppe.
Hvis du vælger at læse fremtidsnovellerne en ad gangen, vil jeg anbefale, at du starter med Kend din målgruppe, dernæst læser Christians København og slutter af med Det transparente samfund. Novellerne kan læses uafhængigt af hinanden, men som ved alt andet i livet giver det en rigere oplevelse, jo mere viden du har om baggrunden for en given ting.

God fornøjelse,

P.S. Det gamle Write IT-site kan ses her, hvis du har tilbøjelighed til net-arkæologi.