Cambridge Analyticas tidligere CEO Alexander Nix præsenterer personprofilering. Læg mærke til firmanavnene bag ham. Facebook er blot een af mange datakilder til personprofilering.

Det har været nogle hektiske uger siden The Guardian og The New York Times brød historien om whistlebloweren Christopher Wylie, der dokumenterede Cambridge Analyticas indsamling og anvendelse af 50 87 millioner Facebook-brugeres data (plus data fra andre kilder – det handler ikke kun om Facebook-data) til personprofilering. Trump-kampagnen anvendte personprofileringen  til at skræddersy politiske budskaber til den enkelte vælger om at stemme på Trump – eller undlade at stemme på Hillary.

Whistleblowere og tidligere ansatte taler ud
Cambridge Analytica-historien har rumsteret i mere end et år, men Christopher Wylies vidnesbyrd har skabt fornyet interesse for sagen. Det var dog på et hængende hår, at historien overhovedet kom ud grundet Facebooks trusler om retssag. Da Chris Wylie stod frem, blev andre whistleblowers inspireret til at stå frem – med navns nævnelse eller som anonyme kilder. Resultatet er så mange historier, vinkler og spor, at de ikke er blevet fulgt op af medierne.
I denne uge var det en anden tidligere Cambridge Analytica-ansat, Brittany Kaiser, der fortalte britiske parlamentarikere om sit arbejde for Cambridge Analytica ifm. Brexit-valget og andre valgkampagner.
Ugen bød også på offentliggørelsen af en række opsigtsvækkende interviews med ledende folk fra SCL og Cambridge Analytica, som en propaganda-forsker mente var i offentlighedens interesse og derfor videregav hun dem til den britiske parlamentskomite, der ser nærmere på fake news-fænomentet.

Jeg vil prøve at opsummere nogle af de vigtige historier, som hidtil er druknet i dækningen af Facebooks rolle i Cambridge Analytica-historien, men først lidt baggrund. (Det her er en rimelig lang blog, så jeg har indlagt en lille pause-video sådan cirka midtvejs).

Profileringseksperters advarsel kom for sent
Jeg skrev om personprofilering vha. data for et års tid siden, inspireret af den fremragende og ihærdige Guardian-journalist Carole Cadwalladrs første artikler om det på det tidspunkt ukendte firma Cambridge Analytica. Min research førte mig bl. a. til Cambridge Universitet, hvor forsker-pionererne bag den psykologiske profilering hjertens gerne ville fortælle om deres metoder i modsætning til Cambridge Analytica. Michal Kosinski, David Stillwell og Vesselin Popov har i lang tid forsøgt at få en offentlig debat om deres metoder, da de frygter at regeringer og selskaber vil anvende dem i det skjulte.
Den frygt har vist sig at være berettiget.
Jeg fik også talt med Aleksandr Kogan, der var manden som indhøstede de mange millioner Facebook-brugeres data.
Jeg skrev en række artikler til et tema om personprofilering vha. data og propaganda i Prosabladet i maj 2017. Psykologisk krigsførelse med Facebook blev titlen på den indledende artikel.
Da jeg ligesom forsker-pionererne ser personprofilering som en meget væsentlig historie som alle borgere i et demokrati bør kende, skrev jeg også en kronik i Politiken og en kommentar i Ræson. Hverken kroniken eller Ræson-kommentaren skabte dog den store interesse for sagen. (Måske var der X Faktor eller en genudsendelse af Matador i fjernsynet 😉 )

Ejerkredsen bag SCL og Cambridge Analytica
For et år siden var det mest selve profileringen vha. data, nøjagtigheden ved metoden og Cambridge Analyticas rolle i det amerikanske præsidentvalg som jeg var interesseret i. Jeg fik dog også kigget lidt på folkene bag Cambridge Analytica og moderselskabet SCL Group, men ikke meget.
Nu hvor sagen er blusset op igen, har jeg haft lejlighed til at se nærmere på mændene bag selskaberne. Det er ligeså interessant som den detaljerede personprofilering samt anvendelsen af hacking og infiltrering af modstanderkampagner, som virksomhederne selv udfører eller får private efterretningsfirmaer til at stå for.
Mændene bag Cambridge Analytica og SCL Group er del af det britiske establishment.
Det er Old Etonians i form af stifteren af SCL Group Nigel Oakes, hans yngre bror Alexander Oakes, den nu forhenværende CEO for Cambridge Analytica Alexander Nix, samt Nix’ erstatning, men nu også forhenværende Cambridge Analytica-CEO,  Alexander Tayler (jeg har stadig ikke fundet ud af, hvorfor der er så mange Alexanderer i denne historie).
Lederen af Cambridge Analyticas politiske division Mark Turnbull læste filosofi på Cambridge Universitet. Inden Mark Turnbull kom til Cambridge Analytica arbejdede han bl.a. for Bell Pottinger, der fik en halv milliard dollars for propaganda-arbejde i Irak, hvor Bell Pottinger bl.a. producerede videoer som foregav at være fra islamistiske oprørere. Det skulle angiveligt være for at kunne spore, hvem i den irakiske befolkning, der så den slags videoer (Bell Pottinger er siden kollapset efter en kampagne med racistiske undertoner i Sydafrika).
Det tidligere konservative parlamentsmedlem Jonathan Peter Marland, nu Lord Marland og medlem af det engelske House of Lords, er blandt aktionærerne i SCL Group. Lord Marland har tidligere været kasserer i det konservative party.
Den tidligere forsvarschef og handelsminister under Thatcher-regeringen Sir Geoffrey Pattie var stiftende bestyrelsesformand for SCL.
Blandt SCLs rådgivere er der også en række militærfolk.
Som Steve Bannon, Trumps forhenværende rådgiver og tidligere selv med i bestyrelsen for Cambridge Analytica sagde forleden: “… SCL … det består af briter fra Oxford og Cambridge.”

Propaganda, nazister og mafiaen
Propaganda-forskeren Dr. Emma Briant har interviewet en række nøglepersoner fra SCL og Cambridge Analytica til en kommende bog. I denne uge valgte hun at overdrage sine interviews til den britiske parlamentskomite, der undersøger fænomenet fake news.
Du kan høre og læse uddrag af interviewene her, hvor bl. a. nazisternes anvendelse af propaganda-teknikker beundres og Trumps valgkampagne sammenlignes med Hitler. (Det er ikke mig, der bringer Godwins lov i spil. Det er blandt andet stifteren af SCL, der gør det).
Der er også en opsigtsvækkende udtalelse fra Sam Patten, en betroet seniorkonsulent, som SCL blandt andet har benyttet i Kosovo. Patten, der har været  rådgiver for Bush, siger om projektet i Kosovo:
” I assumed it was the dirty bad guys, the mafia guys. You know, the gangsters?
Well, the Clinton’s have had those for years, because Kosovo is the last country on earth that still believes it owes its existence to the Clintons. As everyone gets tired of all these [inaudible] CGI people, and nobody’s hiring them anymore, at least the gangsters in Kosovo will continue to. Because they have a statue of the guy, they believe that the Clintons’ created their country. So anyway, the irony was, because it was SCL I assumed it was the bad guys. It wasn’t, it was the old liberal professors, they were the clients. And so it was an interesting… one of these three-week campaigns.”

Milliardæren, lejesoldaten og forbindelserne til Mellemøsten samt Rusland
Den tidligere Buzzfeed-journalist Wendy Siegelman har lavet nogle gode diagrammer, der giver et overblik over selskabskonstruktionerne for Cambridge Analytica/SCL  og det nye firma Emerdata. Den amerikanske milliardær Robert Mercer som skød penge i Cambridge Analytica  er interessant. Han har en baggrund som IT-udvikler fra IBM, hvor han var med til at udvikle tidlig AI-teknologi. Med den viden etablerede han investeringsfonden Renaissance Technologies som har været en af de bedst performende investeringsfonde.
Robert Mercer er for nyligt trådt tilbage, angiveligt grundet hans kontroversielle støtte til Trump og det højreorienterede Breitbart samt hans involvering i Cambridge Analytica. Hans døtre, Rebekah og Jennifer, er dog begge directors i Emerdata sammen med Alexander Nix og Alexander Tayler, begge tidligere CEO hos Cambridge Analytica ligesom en anden Cambridge Analytica-leder Julian Wheatland også er director.
Med i ledelsen af Emerdata er desuden kineseren Johnson Chun Shun Ko som har et tæt forretningsforhold til Trump-støtten Erik Prince. Erik Prince, som er bosat i de Forenede Arabiske Emirater, stiftede blandt andet den private militærvirksomhed Blackwater, der blev berygtet under Irak-krigen i forbindelse med drab af civile. Erik Prince har nu etableret Frontier Resource Group, der blandt andet har kontrakter med kinesiske selskaber og har fokus på udvinding af ressourcer i Afrika. Johnson Chun Shun Ko er med i ledelsen af Frontier Resource Group. Og nå, ja, Erik Princes søster er Betsy de Vos, der til manges overraskelse blev udnævnt til undervisningsminister i Trump-administrationen,
Wendy Siegelman har en fremragende beskrivelse af relationerne mellem Cambridge Analytica, Erik Prince, Frontier Resource Group og den russiske investeringsfond Russian Direct Investment Fund.
Ja, der er en russisk forbindelse, men også forbindelser til Saudiarabien, De forenede Arabiske Emirater, Israel og andre. Forhåbentlig vil det blive mere kendt i offentligheden, hvem der står bag virksomhederne og hvad de ønsker at opnå med deres projekter i først skrøbelige demokratier rundt omkring i verden og nu altså også i USA og Storbritannien.

Information som våben og befolkningskontrol
SCL har samarbejdet med UKs forsvarsministerie og blandt andet trænet militæret i psykologisk krigsførelse og haft rutinemæssig adgang til hemmelig information. I Project Docu arbejdede SCL sammen med den britiske regering om, hvordan SCLs Target Audience Analysis (TAA) kan anvendes til at kommunikere med bestemte befolkningsgrupper og ændre adfærden i de udvalgte befolkningsgrupper. SCL fik £150,000 i 2014 for projektet, der foregik i samarbejde med psykologer og analytikere fra den britiske regering.
I løbet af projektet analyserede SCL adfærdsmønstre hos unge, ugifte mænd og nøglefaktorer som kunne medføre ustabilitet i gruppen.
Mange af SCL-projekterne har formentlig været tænkt som værende i den gode sags tjeneste. Eksempelvis var Project Docu angiveligt rettet mod at forhindre unge ugifte mænd i at blive radikaliserede.
Et andet eksempel er SCLs arbejde for NATO, hvor SCL via et træninsprogram i Riga skal give østeuropæiske lande redskaber og metoder til at imødegå russisk propaganda.
TAA er dog en kontroversiel tilgang til kommunikation som blev udviklet under Afghanistan-krigen for at vinde den lokale befolkning over på de allieredes side.

Personprofilering i fremmede kulturer
I en vurdering af TAA (pdf) skriver en britisk officer med stor erfaring i psykologiske operationer eller psy-ops, Steve Tatham, at TAA giver regeringer mulighed for “at identificere de eksakte grupperinger som findes i en mål-befolkning” hvilket giver mulighed for at rangere grupperingerne efter “graden af indflydelse de har i enten at promovere eller reducere konstruktiv adfærd.”
Derefter anvendes “psyko-sociale forskningsparametre” til at “bestemme hvordan en gruppes adfærd bedst kan ændres”.
Ifølge Statham, anvendes data “til at opbygge en detaljeret forståelse for nuværende adfærd, værdier, attituder, overbevisning og normer samt undersøger om en gruppe føler sig i kontrol over deres liv, hvem de respekterer og hvilke radiostationer, de lytter til.”
Statham skriver også: “TAA kan udføres i det skjulte.”
Det lyder jo overbevisende, men hvis vi ser på situationen i Afghanistan i dag, har TAA vel ikke virket efter hensigten. “Hearts and minds” er vist ikke vundet.
Vi ved ikke, hvilke værktøjer og teknikker som TAA-metoden benytter, men måske oversælges metoden ligesom Cambridge Analytica gør med sin psykografi? (Jeg har tidligere skrevet om nøjagtigheden af personprofileringen vha. Facebook-data, som er god til bestemmelse af køn, seksuel orientering og i mindre grad alder, mens den psykologiske profilering scorer lavest i nøjagtighed. Se også Sebastian Barforts Zetland-artikel)
Vi kender ikke detaljerne om TAA-anvendelsen i Afghanistan, men måske tog den ikke højde for kulturforskelle mellem afghanere og de angelsaksiske folk som stod bag TAA?
Jeg spurgte Michal Kosinski om hvorvidt Cambridge-forskernes model kan anvendes på tværs af forskellige kulturer. Det kan den kun i nogen grad. Eksempelvis vil page-likes til Marvelous Mossel ikke bidrage til personprofilering, da den underliggende model ikke kender til det underlige danske rap-fænomen.

Hvis du har læst hertil, har du brug for en pause. Her er lidt om Ove & Jens fra Marvelous Mossel. Dig den, inden du læser videre.

Selvom der kan stilles spørgsmålstegn ved metodens nøjagtighed og effekt (ikke Marvelous Mossels, men TAA-metoden), så har den britiske regering indtil nylig vogtet over TAA-metoden med nidkærhed.
Ifølge Brittany Kaiser, tidligere ansvarlig for Business Development hos Cambridge Analytica, var TAA underlagt eksportrestriktioner af den britiske regering, da metoden blev anset som en form for våben. Derfor skulle  SCL og Cambridge Analytica have tilladelse af den britiske regering, hvis den skulle anvendes udenfor Storbritannien.
I 2015 blev eksportrestriktionerne fjernet.

Det handler ikke kun om Facebook-data
En måde at gøre metoden mere effektiv er at høste endnu flere data om personerne, man ønsker at profilere, forstå og adfærdsændre (manipulere er et andet ord). Mediedækningen har den sidste tid nærmest udelukkende fokuseret på Facebook-data, hvilket er en skam. Det handler om mange andre data. Google, Amazon, Microsoft, Netflix og andre online-virksomheder har masser af data som kan anvendes til præcis samme formål. Netflix, siger du måske med et måbende udtryk; hvad ved de om mig?
Ifølge Alexander Nix, som vi altså skal huske er en sleben salgsmand med hype-tendenser, var data om kabeltv-seerne meget vigtige for Cambridge Analyticas model som blev anvendt i det amerikanske præsidentvalg. Cambridge Analytica indhentede data om hvilke programmer amerikanske husstande så (Om du ser Fox News eller CNN er et godt signal om politisk overbevisning), hvor lang tid fjernsynet var indstillet på en given kanal, hvilket tidspunkt på dagen osv.
Men det handler ikke kun om online-data og kabel-tv. Hvad du gør offline er selvfølgelig også interessant. Derfor indhentede Cambridge Analytica så mange data som muligt fra databrokere som du formentlig aldrig har hørt om: Experian, Axciom, Epsilon og andre, der allerede har meget detaljerede data om amerikanerne. Den slags virksomheder laver også diverse befolkningsundersøgelser og kan på den baggrund inddele amerikanerne i grupper som nedenstående.

Marketingfirmaer har gennem umindelige tider inddelt folk i segmenter. Her er det et udsnit af amerikanske Experians Mosaic kundesegmentering

Den slags data blev også indbygget i Cambridge Analyticas model.
Facebook gør det samme. Beriger sine (eller rettere Facebook-brugernes data) med data fra andre datakilder; også offline datakilder.
Den tidligere produktchef hos Facebook, Antonio Garcia Martinez, beskriver i sin bog “Chaos Monkeys”, hvordan offline-data fra databrokerne bliver matchet med Facebooks egne online-data for at give et endnu mere detaljeret billede af den enkelte Facebookbruger.
Antonio lægger i bogen ikke fingrene imellem i sin kritik af Facebook, men prisen for Big Brother tilhører ifølge Antonio de nævnte Experian, Axciom og andre:
“De kender dit navn, adresse, telefonnummer, uddannelsesniveau, cirka indkomst, andre personer i din husstand, deres alder og forbrugsmønstre samt hvilket kundesegment, du hører til – og de har indsamlet den information siden førend internettet eksisterede” (side 384).
Her er der altså tale om amerikanske forhold, som er vanskelige at overføre til europæiske, da der trods alt er bedre lovgivning om beskyttelse af persondata i EU (Når jeg skriver den slags, hører jeg altid en tidligere amerikansk EU-ambassadørs ord i min bevidsthed: “EU-lovgivningen er som regel skrappere end den amerikanske, men håndhævelsen er ikke så robust”. Det var selvfølgelig før Margrethe Vestager …)

Palantirs (og Ubers?) samarbejde med Cambridge Analytica
Det handler om at indsamle så mange data som muligt. Derfor er det nok ikke overraskende, at Palantir, som blandt andet udvikler systemer til at profilere og identificere potentielle kriminelle, også har haft adgang til Cambridge Analyticas data.
Det fortalte whistlebloweren Chris Wylie den britiske komite af parlamentsmedlemmer, der ser nærmere på fake news og dermed også Cambridge Analytica-historien.
Palantir benægtede først, at de havde haft adgang, men da The Guardian kunne dokumentere mailudveksling mellem Palantir og Cambridge Analytica, ændrede Palantir forklaring. Nu var det en ansat, der på eget initiativ havde taget kontakt til Cambridge Analytica.
En interessant krølle på den historie er, at det var en praktikant hos SCL, Sophie Schmidt, der foreslog at SCL skulle samarbejde med Palantir. Sophie Schmidt er datter af den daværende bestyrelsesformand for Google, Erik Schmidt.
En ekstra dansk dansk krølle er, at Palantir leverer platformen til Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjenestes POLIntel-system.
En tredje/fjerde/femte? interessant sidehistorie handler om et muligt samarbejde mellem Cambridge Analytica og en anden platform med masser af data; Uber. Ifølge  Brittany Kaiser mødtes Uber og Alexander Nix i Californien for “1-2 år” siden. Ifølge Brittany kom der ikke noget ud af mødet, som fandt sted “a couple of years ago”, som hun senere tidsfæstede mødet i sit vidnesbyrd til den britiske parlamentskomite.

Den israelske sorte terning, som (måske) ikke er en sort terning
Da Christopher Wylie gav sit vidnesbyrd til parlamentskomiteen og begyndte at tale om israelske hackere og private efterretningsfolk, som overleverede hackede emails og medicinske oplysninger til Cambridge Analytica, troede jeg, at historien ville eksplodere i medierne. Det skete ikke.
(Hackerne/efterretningsfolkene burde nok have været russiske, så havde mediedækningen sagt spar to :-))
Christopher Wylies udsagn blev bakket op af andre Cambridge Analytica-ansatte, der dog foretrak at være anonyme.
Christopher Wylie sagde det israelske private efterretningsfirma var Black Cube, som har ex-Mossad agenter på lønningslisten. For celebrity-interesserede læsere som har forvildet sig ind på denne blog, så er Black Cube firmaet som Harvey Weinstein hyrede til at få hans ofre til at holde kæft, ved at Black Cube forsøgte at finde kompromitterende oplysninger om ofrene for Harvey Weinsteins sex-chikane.
Brittany Kaiser sagde dog i sit vidnesbyrd til den britiske parlamentskomite, at hun aldrig havde hørt om Black Cube førend Christopher Wylies vidnesbyrd. Ligeså sikker Christopher var på, at det var Black Cube som fik fat på medicinske oplysninger og emails om Cambridge Analytica-klienters modstandere, ligeså sikker var Brittany på, at det ikke var Black Cube. Hun havde dog glemt navnet på det rigtige firma, som hun bekræftede er fra Israel. (Det forekommer mig mærkværdigt. Brittany studsede over, at Christopher nævnte et forkert firma, men hun checkede ikke hvad navnet på det rigtige firma var?)
Brittany sagde også, at hun havde fået anbefalet firmaet af venner i Israel. Da hun blev spurgt, om hun ikke var utilpas ved, at hun havde hyret et firma til hacking, svarede hun, at det var hun ikke. Det er hvad man gør i politiske kampagner. Hun mente dog ikke, at israelerne havde hacket for at finde informationen. Israelerne havde infiltreret modstanderkampagnen som kampagnemedarbejdere. De havde blandt andet filmet møder med hemmeligt kamera og havde desuden fået adgang til oplysningerne på modstanderkampagnens computere. Hacking er noget man gør remote ved at bryde ind i en computer, sagde Brittany. Hvis man har fysisk adgang til en computer og kopierer information er det ikke hacking, mente Brittany. Da en af de britiske parlamentsmedlemmer sagde, at han måske var naiv, men sådan gjorde man ikke i Storbritannien, replicerede Brittany, at det var standard praksis i USA.

SCL Social, hackede nyhedssites og falske nyheder
Det har handlet meget om data, men SCL er også leveringsdygtig i sociale mediekampagner. Hvis et land eller en virksomhed ønsker at få den sociale mediesfære til at buzze om et bestemt emne eller specifikke grupper af personer skal påvirkes via sociale medier, så kan SCL Social hjælpe med det.
Eksempelvis har der gennem længere tid været en diplomatisk krise mellem de Forenede Arabiske Emirater samt en række andre arabiske lande på den ene side og  Qatar på den anden grundet Qatars lidt for venlige indstilling til Iran. Det hjælper heller ikke at Al-Jazeera har hovedkvarter i Qatar. Al-Jazeeras journalistik vækker vrede i andre arabiske lande, hvis Al-Jazeera kritiserer forhold i regionen.
I maj måned 2017 blev Qatars nyhedssites og en række tilhørende sociale mediekonti  hacket og der blev sendt falske nyheder ud på nyhedskanalerne og de sociale medier. I de falske nyheder lovpriste Qatars emir i høje vendinger Iran og Hamas, hvilket fik De Forenede Arabiske Emirater, Saudiarabien, Bahrain og Ægypen til at lave en økonomisk blokade af Qatar. Først blev Rusland anklaget for at stå bag hackingen, men senere vurderede en amerikansk undersøgelse, at det var de forenede Arabiske Emirater, som stod bag hackingen og udsendelsen af de falske nyheder. De Forenede Arabiske Emirater benægter, at de stod bag hacking og de falske nyheder, som altså gav de Forenede Arabiske Emirater en anledning til at få støtte fra andre arabiske lande til at iværksætte en blokade af Qatar.
På FNs Generalforsamling i New York var de Forenede Arabiske Emiraters udenrigsminister på talerstolen 22. september 2017, hvor han kom ud i en ordstrid med bl. a. Iran og Qatar ligesom Ægypten og Bahrain deltog i ordvekslingen.
Inden mødet i FNs Generalforsamling havde SCL Social iværksat en global social mediekampagne til £$330,000 betalt af de Forenede Arabiske Emirater. Kampagnen kørte fra den 18. september 2017 til 17. oktober 2017 og skulle blandt andet få #boycottqatar til at trende. Som del af kampagnen skulle der specielt fokuseres på NGOer, diplomater og udvalgte journalister i New York City i perioden for FNs Generalforsamling, specielt 19. – 22. september.

Democracy – because its worth it!
Hvis du har læst hertil og stadig er frisk, så kan du se henholdsvis Christopher Wileys og Brittany Kaisers vidnesbyrd  til den britiske parlamentskomite i de følgende to videoer.
De er lange, men bestemt værd at bruge hhv. 3½ timer og 2 ½ timer på. De handler om, hvordan den demokratiske process er ved at blive undermineret af aktører, som handler i det skjulte.
Hvis det bliver for tungt og deprimerende, har jeg lagt en bonus-video af Marvelous Mossel i bunden af bloggen så du kan få en smiley på dit fjæs – ikke Facebook.

Christopher Wileys vidnesbyrd til den britiske Digital, Culture, Media and Sport Committee om Fake News og Cambridge Analytica tirsdag 27. marts 2018

Brittany Kaisers vidnesbyrd til den britiske Digital, Culture, Media and Sport Committee om Fake News og Cambridge Analytica tirsdag 17. april 2018